Move for a purpose

Sådan kommer du igang

Vi vil gerne have dig til at registrere din daglige aktivitet på vores platform og/eller app. Du kan registrere følgende:

  • Antal skridt
  • Stående arbejde (brug ad hæve-sænkebord)
  • Cyklede km (til/fra arbejde eller i fritiden)
  • Antal minutter trænet (alt træning hvor pulsen stiger tæller)
  • Antal minutter i planken

For at gøre det let for dig, har vi lavet en række udfordringer/konkurrencer du allerede nu frit kan tilmelde dig. Fx kan du prøve kræfter med 2400 minutters stående arbejde på en måned eller virtuelt gå The Berlin Wall trail. 

Lad os komme igang via følgende steps:

  1. Find en konkurrence.

     

  2. Tilmeld dig.
  3. Begynd og registrer din aktivitet. Du kan registrere inde under konkurrencen, eller ude på konkurrence forsiden. Du kan også registrere din aktivitet via vores app under ’tilføj aktivitet’. 
  4. Når du registrerer en aktivitet, vil du kunne følge med i din progression inde i konkurrencen, hvor du også vil kunne se, hvordan du rangerer dig ift. andre deltagere.
  5. Ved registrering af aktiviteter optjener du også virtuelle point til den virksomhed du er tilknyttet. Disse points bruges bl.a. til at samle penge ind til velgørenhed. Læs mere om dette under ‘fordelene ved at deltage.

Hvis du ønsker at synkronisere platformen/app’en med Garmin Connect, kan du gøre dette i menuen til venstre. 

Sæt mål med kollegaer

Det er klart sjovest og mere motiverende, hvis vi deler rejsen med gode kollegaer. 

Derfor vil vi anbefale, at du finder nogle kollegaer du enten kan nå et fælles mål med eller konkurrere direkte imod :-). 

Vi har allerede forhåndsdefinerede nogle mål, som du kan finde under ‘se konkurrencer’. 

Eksempler er:

  • 2400 stående arbejde på en måned
  • 1000 km på cykel inden juleaften
  • Først til x antal skridt

Når du har fundet den udfordring der passer dig og dine kollegaer særligt godt, så kan du inviterer kollegaer direkte inde i konkurrencen.

Hvis du ikke fandt den udfordring som du ledte efter, så kan du godt skabe din egen personlige udfordring/konkurrence, til dig og dit team. 

 

Derfor skal du deltage

Du kender sikkert allerede Sundhedsstyrelsen råd: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Du må gerne dele de 30 minutter op, men så skal du være fysisk aktiv i mindst 10 minutter sammenhængende. Men får du gjort det? Får du bevæget dig 30 minutter hver dag?

Der er desværre mange, som ikke gør. Det er præcis derfor, vi forsøger at pakke mere bevægelse ind i spil, kollegialt fællesskab og hvad vi ellers kan finde på. Vores mål er meget simpelt, at få dig til at bevæge dig mere end du gjorde før. 

Fordelene er mange ved at deltage i vores tiltag:

  • Du får mere motion hvilket kan reducere din risiko for psykiske og fysiske sygdomme, som hjertekarsygdomme, diabetes, demens og cancer.
  • Gør du det i arbejdstiden, vil du opleve en øget hjerneaktivitet, kontra hvis du blot var stillesiddende. Det kan resultere i, at du er mere logisk tænkende, problemløsende og bedre til at kommunikere med kollegaer.
  • Når du registrere en aktivitet enten på platformen eller vores app, så kan din indsats faktisk være med til, at samle penge ind til velgørenhed. Vi donere hver måned et beløb til udvalgte mærkesager, så vi fælles kan være med til at indfri FNs verdensmål.
  • Du er med til at skabe sundere arbejdspladser ved at sætte fokus på mere bevægelse på jobbet.

Velkommen til Company Health Cuppen

Fra mandag til fredag vil der figurere en daglig udfordring, hvor denne vil veksle mellem fysiske øvelser og mentale eller mad udfordringer. Hver måned kåres månedens vinder af Company Health Cuppen og vinderen modtager en bonus på 100 points, der kan bruges i point shoppen. Reglerne er som følger:

  • Den der har udført flest daglige challenges eller andre træningsaktiviteter på sitet når måneden er omme, vinder månedens runde, verificeret via deres point score.
  • Der er ikke regler for, hvornår udfordringerne gennemføres, du kan derfor godt lave 2 stk. på en og samme dag.
  • Du skal trykke marker som gennemført, ellers tæller din indsats ikke i vores scoreboard.
  • Er der flere der udfører alle månedens challenges og derved opnår samme score modtager alle en bonus.

Vinderen kåres dagen efter den sidste dag i måneden, medmindre denne er en weekend eller helligdag, så kåres vinderen den efterfølgende mandag. Ønsker man ikke sit navn på scoreboardet, så sig blot til, så bliver det fjernet øjeblikkeligt. 

Jeg vil være lige ved din side gennem hele din rejse. Kontakt mig endelig på +45 2299 3280 eller benjamin@companyhealth.dk hvis jeg kan hjælpe med noget!
[mepr-logout-link]